Fra stald til innovativ
teambuilding

Et gammel loft oven på en af Sonnerupgaard Gods’ stalde har fået nyt liv. Her boltrer vi os på loftets 350 kvm, som vi har transformeret til én stor legeplads for voksne med barnlige sjæle.

På aktivitetsloftet laver vi innovativ og aktiv teambuilding med vores teambuildingsimulatorer som virkemidler. Vi har genopfundet nogle af barndommens klassikere, og tilføjet spændingselementer og konkurrence.

Loftet er inddelt i flere små rum, og i hvert rum står 2 identiske teambuildingsimulatorer. Her konkurreres i fællesskab om at færdiggøre en udfordring inden modstanderholdet.

Vi garanterer smil, samarbejde og sved på panden!

Se eksempler på pakker, hvor aktivitetsloftet indgår her.

Aktiviteter

Europakortet

Sæt dine kollegaers geografiske og historiske viden i spil i Europa-puslespillet, hvor I med teamwork og kommunikation som virkemidler udfordrer hinanden i at samle et dekonstrueret puslespil – og hvor dem med det bedste samarbejde, største logiske forståelse, og ikke mindst det hold, der kan klare presset, får samlet puslespillet først!

Den rullende labyrint

Den rullende labyrint sætter deltagernes motorik og fælles koordination på prøve, og succes afhænger af holdet samarbejde. Øvelsen vækker barndomsminder, men spændingen opstår af kombinationen mellem tidspresset og risikoen for fiasko!

Kuglegraven

Hvad sker der, når man fylder et lokale med 30.000 bolde? Tilsæt konkurrence, og man får, i vores optik, verdens sjoveste teambuildingøvelse.

Tårnkonstruktion

Tårnkonstruktion kræver hele holdets fulde koncentration, da den afhænger af god koordinering og ikke mindst kommunikation. Opgaven er simpel - I skal bygge et tårn ved at stable så mange klodser som muligt. Men dette er lettere sagt end gjort, da I kun må flytte klodserne i samarbejde med de vedlagte reb som hjælpemidler.

3 gode grunde til at vælge aktivitetsloftet

  1. Barndommens minder bringer glæde hos alle
  2. Pressede situationer viser deltagernes naturlige adfærd
  3. Frisk luft, men i læ for blæst og regn